Berit Kirstine Holtegaard

Berit Kirstine Holtegaard

Pædagog.

Siden mine tidlige ungdomsår har jeg været interesseret i parti politik og altid S.F.

I København sidst i 70erne og starten af 80erne var jeg med i en tværpolitisk kvindegruppe der arbejdede for 6 timers arbejdsdag til alle. Samtidig var jeg med til at starte en tværpolitisk gruppe med unge kvinder, der ønskede et forum til at diskutere politik og dele synspunkter med jævnaldrende.

Som pædagog har jeg mest arbejdet med børn indenfor normalområdet. De fleste år med børn fra 0-6 år.


Mærkesager

Minimumsnormeringer

Minimumsnormeringer og ansættelse af nok pædagoger i alle institutioner er en optimal start for at fremme at vuggestue og børnehavebørn for en kompetent begyndelse på deres videre udvikling. Det pædagogiske arbejde udføres i samarbejde med andre relevante faggrupper.

Vi skal værne om naturen

Vi skal værne om naturen, vandet og luften omkring os. Disse elementer påvirker vores livseksistens. Hvis befolkningen samarbejder med naturen, kan vi forhåbentlig sikrer at de næste generationer har rent vand, ren luft, varieret dyreliv og en grøn vækst til gavn for alle levende individer.

Mine forslag til at opnå positiv vækst for natur og mennesker er: køb økologisk, danske varer, sæsonens råvarer, begræns eller undgå brug af pesticider og andre sprøjte gifte og dyrk økologisk.