Nivå Bymidte/Nivå Center

Invitation til diskussionsgruppe om Nivå Bymidte/Nivå Center. 
Af Torben Forskov 
Hvis vi skal have rettidig omhu, og få vores indput som borgere til at have indflydelse på udviklingen af Nivå Bymidte er det vigtigt at få vendt og formidlet holdninger om hvad der er vigtigt, hurtigt.

Flere har påpeget at det næsten kun kan gå for langsomt med at der sker noget som løfter Bymidten. På den anden side skal der også ske en bearbejdning og en inddragelse, så det der bliver godt og til varig glæde.

De væsentlige partnere er
KFI, som ejer det meste af Nivå Centeret og vil bygge nyt
Kommunen (administration og politikere), som har diskuteret svømmehal, ældrecenter og ny skole integreret i "Generationernes hus", en plan frem til 2030.
Real Dania, der som fond er medfinansierende på kommunens ambitiøse projekt.
Borgerne, som er blevet lovet inddragelse. En vanskelig proces når der til borgermødet i august var omkring 400 borgere, som i et vist omfang talte i forskellige retninger. Der skal som altid indgås nogle kompromisser mellem drømme og fysiske/økonomiske begrænsninger.

Jeg vil gerne samle en gruppe til at diskutere muligheder og begrænsninger, samt indspil til debatten. Gruppen skal ikke være i konkurrence med eksisterende fora net og facebook, men måske et supplement.

Gruppen skal være på 3 - 8 personer. Er der flere interesserede må der dannes flere grupper.
Forslag til første mødegang 
Tirsdag d. 3. april kl. 13 - 16. eller 
Torsdag d. 12. april kl. 19 - 21:30

Valget af tidspunkt afhænger af hvem der melder sig.
Sted: Hos os i Æblets Kvarter i Nivå.

Hvis du er interesseret i at være med så kontakt mig på tlf. 23 42 67 38 
eller mail: torben.forskov@gmail.com, snarest muligt

Venlig hilsen

Torben Forskov

Skriv første kommentar

Email again: